Om mig

Jeg hedder Christina og er 39 år gammel. Jeg bor sammen med mine to børn, Amalie på 14 år og Valdemar på 9 år i et tvillingehus. Der er en stor have, en masse natur med skov og dyr i området, samt mange gode og spændende legepladser. Vi har to små chihuahuahunde. De er meget glade for børn og har et roligt og afslappet sind.

Det ligger nemt i forhold til motorvejen og kørsel fra Fåborg- Midtfyn, Fangel og Bellinge mod Odense.

Baggrund

Jeg er uddannet pædagog med en professionsbachelor med speciale inden for sundhedsfremme og bevægelse. Jeg har en bred erfaring indenfor børn og ungeområdet gennem de sidste 18 år. Jeg har arbejdet i børnehave og vuggestue, og det sidste år som kommunal dagplejer.

Andre kurser

Førstehjælp
Sanse og motorik for småbørns udvikling
Fri for mobberi

Forbyggende indsats/tidlig indsats
Sprogkursus – vi lærer sprog+, samt sprogklar